Brabrand fortsætter pointhøst
Vigtigt Brabrand-point mod topholdet Næstved
19. maj 2007, kl. 16:50
Mere end 30 dage gammel
Brabrand fortsætter de gode takter i bestræbelserne på at redde skindet i landets næstbedste fodboldrække.
Lørdag eftermiddag blev til 1 point efter 0-0 hjemme mod topholdet Næstved, der i den anden ende af tabellen er med i kampen om at rykke op i Superligaen.
Nu har Brabrand kun to point op til AB på den rigtige side af nedrykningsstregen. AB skal dog først i kamp søndag og kan tage yderligere afstand.