Borgermøde om hospitalsplan

Tirsdag aften bliver hospitalsplanens konsekvenser for Favrskov diskuteret på et borgermøde. TV 2 | ØSTJYLLAND tager med.

Tirsdag aften inviterer Favrskov Kommune til borgermøde om Region Midtjyllands nye hospitalsplan.

Det er Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, der klokken 19.00 slår dørene op for debatmødet.

Med på mødet er blandt andet kommunens borgmester Anders G. Christensen (V) og formand for Regionrådet Bent Hansen (S).

Desuden er TV 2 | ØSTJYLLAND også på pletten og sender direkte fra mødet i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30.