Bondegård løser pasningsproblem
I Virring ved Skanderborg bliver børn kørt hver dag til en gård. Den kreative pasning tager presset fra den lokale børnehave.
4. feb 2008, kl. 08:17
Mere end 30 dage gammel
Der er pres på børnepasningen i Skanderborg Kommune, derfor tager kommunen nu utraditionelle metoder i brug i landsbyen Virring.
Det kniber med pladsen i den lokale børnehave Bakkehuset, så nu skal 36 af institutionens ældste børn hver dag fragtes væk fra børnehaven til en nærliggende gård. Det skal foreløbigt ske indtil sommerferien.
Forældrene i Virring er tilfredse med løsningen, fordi børnene slipper for at blive placeret i udenbys børnehaver.
Dog siger formanden for forældrebestyrelsen, René Precht, til Horsens Folkeblad, er det er et problem, at løsningen er ret kortsigtet.