Bølge af butikstyverier måske slut
Skanderborg-Odder Politi har anholdt en mand, som er mistænkt for at stå bag en stribe butikstyverier.
4. sep 2003, kl. 09:58
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg-Odder Politi har en anholdt en mand, som er mistænkt for at stå bag en serie butikstyverier. Ifølge vagthavende hos politiet er tyveriene foregået flere steder i Østjylland, og de har fortrinsvis fundet sted i supermarkeder og andre dagligvarebutikker.
Da Skanderborg-Odder Politi ransagede mandens hjem, fandt betjentene en hel del tyvekoster, og der dukkede også stjålne varer op i hans bil. Manden, der er fra Århus, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.