Mandagens vejr bliver en blandet omgang med både tid til sol og skyer, og langt hen ad vejen vil det ligne weekendens vejr – dog med en væsentlig forskel.
Det vil føles langt mere behageligt at være udenfor. Men temperaturmæssigt ændrer det sig ikke.
- Forandringen er vinden. Der vil være væsentlig mindre vind og derfor vil det også føles langt mere behageligt at være udenfor. Men temperaturmæssigt ændrer det sig ikke, siger vejrvært Cecilie Hother.
Formiddagen bliver den pæneste del af dagen, hvor der vil være masser af sol i hele regionen, men som eftermiddagstimerne går, vil der komme flere skyer.
Temperaturerne kommer til at ligge på omkring 18-19 grader.
Det er med at nyde mandagens milde vejr, for tirsdag er et frontsystem med regn på vej.
Se vejrudsigten ved at klikke på billedet øverst i artiklen.