Blæst og kulde: Efteråret bider fra sig

Det er med at få tøj nok på, hvis man vil undgå en efterårsforkølelse fredag. Morgenstunden byder på køligt og blæsende vejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der bliver både blæst, solskin og gråvejr i løbet af fredagen.

Lune sommerdage med jordbær på terrassen og strandture er efterhånden en saga blot. Efteråret er ved at få fat i det danske vejr, og det mærker man fredag.

Hvis man ikke vil have en efterårsforkølelse, skal man måske lige overveje at få tøj nok på fra morgenstunden.
Per Christiansen, vejrvært, TV2 Vejret

Fra morgenen er det blæsende og køligt med temperaturer omkring 12 grader.

- Så hvis man ikke vil have en efterårsforkølelse, skal man måske lige overveje at få tøj nok på fra morgenstunden, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.

Blæsevejret fortsætter ud på eftermiddagen, men der bliver også chance for at se septembers blå himmel.

Glimt af blå himmel

I resten af weekenden er der også gode chancer for et glimt af den blå himmel. Blæsten lægger sig, og på trods af enkelte byger vil der også være mulighed for lidt sol lørdag.

Femdøgnsprognosen viser, at vi går mere blæsende og køligt vejr i møde. Foto: TV 2 Vejret

Søndag og mandag rammer en koldfront landet, og det betyder, at der kommer lidt flere regnskyl over Østjylland. Og så vil det desværre også give endnu køligere vejr med dagstemperaturer omkring 13 grader.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.