Blå bil efterlyses i Hørning
Mørkeblå Hyundai efterlyses i forbindelse med stort tøjtyveri hos Mark & Rose i Hørning i nat.
3. mar 2004, kl. 10:03
Mere end 30 dage gammel
Odder Politi vil gerne i kontakt med folk, der har set en mørkeblå Hyundai Accent i området omkring Nørre Allé i Hørning.
Kort efter midnat blev der onsdag begået et såkaldt "rudeknusnings-tyveri" hos forretningen Mark & Rose, der ligger på Nørre Allé 1 i Hørning.
I den forbindelse er ovennævnte bil blevet set forlade gerningsstedet. Odder Politi kan kontaktes på telefon 86 56 14 48.