Bjergkongen i Hadsten
Tour de France helten Michael Rasmussen er topnavn ved dagens cykelløb i Hadstens gader.
For tre dage siden fejrede cykelrytteren Michael Rasmussen karrierens hidtil største triumf, da han sluttede Tour de France som vinder af løbets prikkede bjergtrøje. I aften er han den rytter, som alle konkurrenterne helst vil slå, når der er gadeløb i Hadsten.
Men selv om Michael Rasmussen er det absolutte topnavn, når Grand Prix Arriva skydes i gang i den østjyske stationsby, kan han absolut ikke være sikker på at rulle i mål som vinder.
Blandt konkurrenterne er der ryttere som Bo Hamburger, Michael Blaudzun og Frank Høj - herrer der godt ved noget om, hvordan man kører stærkt på en racercykel, og som måske i dag er hurtigere end den danske bjergkonge.
Se TV2 / ØSTJYLLANDs reportage fra løbet i aftenens udsendelser.