Biltyve måtte tage flugten
To tyve måtte flygte over hals og hoved, da de i morges blev opdaget af en bilejer i Ry.
7. apr 2005, kl. 09:11
Mere end 30 dage gammel
To biltyve måtte tage flugten, da de ved fire-tiden i morges blev opdaget af en mandlig bilejer i Ry.
Manden opdagede tilfældigt, at de to tyve luskede mistænkeligt rundt ved hans bil. I samme øjeblik han åbnede sin hoveddør, skyndte de sig at stikke af fra stedet.
De to biltyve efterlod kort derfra en stjålet bil, der stod i tomgang. Manden, der havde opdaget tyvene, låste bilen af og kontaktede politiet.
Det viste sig senere, at bilen var fyldt med stjålne autoradioer.
Politiet i Skanderborg vil senere i dag undersøge bilen for eventuelle spor.