Biltyve kørte i grøften
Dramatisk biljagt endte med en tur i grøften for fire biltyve på Djursland. Alle fire er uden for livsfare.
1. jan 2007, kl. 09:27
Mere end 30 dage gammel
En biljagt mellem fire biltyve og politiet endte nytårsnat med, at biltyvene kørte i grøften ved Trustrup nær Grenaa.
De fire, der kørte i en stjålen bil, forsøgte ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi i Grenaa at køre den jagtende politibil af vejen, men endte selv i grøften.
Alle fire blev efterfølgende kørt på sygehuset. Alle er uden for livsfare, fortæller den vagthavende. /ritzau/