Billeder: Sådan fejrede de valget
Glæde og tårer blandt østjyske parti-medlemmer, da valgresultat var klar
En række medlemmer af de politiske partier var torsdag aften samlet forskellige steder i Aarhus for at følge valgaftenen blandt ligesindede.
Trods en mindre vælger-tilbagegang var der fest hos Socialdemokraterne, da det stod klart, at Danmark får en rød regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Det festende socialdemokrater var samlet hos fagforbundet 3F i det vestlige Aarhus. Samme sted havde SF-medlemmer fulgt valget, og jublen var stor, da den lokale kandidat Jonas Dahl holdt sejrstale for medlemmerne.
Hos Venstre var stemningen knap så euforisk. Selv om partiet fik en mindre fremgang og nu er landets største, måtte medlemmerne konstatere, at regeringsmagten er tabt.
Se billedserie fra de østjyske valgfester øverst på siden.