Biljagt fra Varde til Silkeborg
Politiet jagtede en 25-årig århusiansk biltyv gennem store dele af Jylland. Han blev til sidst standset af en sømmåtte.
En biljagt gennem store dele af Jylland stoppede i nat i nær Silkeborg, da to tyve måtte give op efter mødet med politiets sømmåtter.
Jagten på de to tyve begyndte, da de to var brudt ind i en computerforretning i Varde og havde stjålet en hel del bærbare computere og fladskærme, oplyser politiet i Varde.
Imidlertid var tyvene blevet set, og et vidne havde noteret bilens nummerplade. Så kunne politiet se, at bilen var en stjålet og meget dyr bil, der havde et GPS-sporingssystem. Derefter kunne politiet følge bilen på skærmen og optog forfølgelsen.
Biljagten gik fra Varde til Sdr. Omme og videre nordpå. Biltyvene ville ikke give op, så først da politiet lagde sømmåtter ud nær Grauballe, blev bilen stoppet.
Den 25-årige fører fra Århus blev anholdt, mens medgerningsmanden stak af fra stedet.
I bilen lå en del tyvekoster, bl.a.
dem fra Varde. /ritzau/