Bilist indlagt efter soloulykke

En mandlig bilist bragede kort før klokken syv direkte ind i en lygtepæl på Ringvej Syd i Århus.

En mandlig bilist blev i morges indlagt i bevidstløs tilstand efter et trafikuheld på Ringvej Syd.

Der var tale om en soloulykke, da manden pludselig kørte ind i en lygtepæl.

Morgentrafikken på Ringvej Syd blev forsinket, da der skulle ryddes op efter ulykken, der skete klokken 6.45.