Betjente skød mod indbrudstyve
Tyvebande stoppet med skud efter indbrud i møbelforretning i Randers.
15. jan 2006, kl. 10:51
Mere end 30 dage gammel
Et indbrud i en møbelforretning udviklede sig søndag morgen temmelig dramatisk.
Da en patrulje fra Randers Politi nåede frem til et gerningsstedet, var tre tyve stadig i gang. Tyvene flygtede fra stedet i en bil, men blev standset af patruljen.
Efter at flugtbilen i første omgang var standset, forsøgte tyvene at køre betjentene ned, og det fik dem til at trække pistolerne og affyre skud. Ifølge politiet i Randers blev ingen ramt af skuddene.
Tre tyve, som alle har forbindelse til miljøet omkring rockergruppe Hells Angels, er anholdt i sagen.