Beholder måske lægen i ambulancen
Borgerne omkring Silkeborg og på Djursland får måske lov til at beholde de læger, der rykker ud til ulykker og sygdom.
22. jun 2007, kl. 17:55
Mere end 30 dage gammel
Region Midtjylland har foreslået at spare lægerne væk og lade sygeplejersker køre ud i stedet for.
Nu melder flere politikere, at de ikke synes om ideen.
Venstremanden Aleksander Aagaard siger, at det ikke er ligegyldigt, om det en sygeplejerske eller en læge, der tager med ambulancen.
Planen om at ændre bemandingen af akutbilerne er i høring, før politikerne træffer en beslutning til efteråret.