Bedre vejr på vej: Sol i eftermiddag
Regn her til formiddag, men over middag klarer det op
3. okt 2016, kl. 07:56
Mere end 30 dage gammel
Efter en våd weekend byder mandag på hæderligt vejr.
I hvert fald hvis man er lidt tålmodig.
Dagen begynder med lokale byger over det meste af regionen - særligt omkring Silkeborg, Aarhus og Skanderborg vil frem mod frokost være gråt og vådt.
Over frokost kommer der opklaring fra nord, så der bliver plads til sol i eftermiddag med temperaturer på 14-15 grader.
Den kommende uge bliver vejret flot og tørt. Først fredag er der nedbør på skemaet igen.