Bedre hygiejne i Bazar Vest
Uhumske køkkener og dårlig fødevarehygiejne er fortid i Bazar Vest i Brabrand.
3. okt 2005, kl. 12:46
Mere end 30 dage gammel
Den etniske Bazar Vest i Brabrand ved Århus har fået bugt med uhumske køkkenforhold og dårlig fødevarehygiejne.
Efter at der er blevet ansat en levnedsmiddelkonsulent, har de fleste forretninger fået glade smileys.
Den nye konsulent har blandt andet sørget for, at grillejerne, grøntsags- handlerne og restauratørerne er blevet sendt på kursus for at lære om fødevaresikkerhed - og det har tilsyneladende hjulpet.
Ved det seneste kontrolbesøg fik 17 af 21 forretninger således en smilende smiley for ordentlig fødevaresikkerhed. Det er meget bedre end i januar, hvor kun halvdelen af smileyerne smilede.