Beder-sagen: Gerningsmand ikke sindssyg

Den 29-årige pædagogmedhjælper, der er sigtet for pædofile forhold i Beder-sagen, er ifølge en mentalerklæring ikke sindssyg.

Torsdag formiddag blev en mentalerklæring gennemgået i byretten i Århus i Beder-sagen.

Den 29-årige tidligere pædagogmedhjælper blev i erklæringen fremstillet som en skamfuld person, der hele livet har kæmpet med sin pædofile trang. Ifølge den 29-årige selv har han været så flov over sin seksualitet, at han har overvejet at kastrere sig selv.

Men selv om manden er tiltalt for og har delvist tilstået 14 overgreb mod drenge og piger over to år, er han altså ikke sindssyg i juridisk forstand.