Bakken Bears vandt århusiansk lokalopgør
De regerende danske basketballmestre lagde ud med en sejr, da de torsdag aften tog hul på sæsonen mod Aabyhøj.
2. okt 2009, kl. 08:56
Mere end 30 dage gammel
Sejren blev dog ikke så overbevisende, som mange måske i forvejen havde spået.
Gæsterne fra Bakken Bears var bagud 16-18 efter første periode, men trak i sidste ende det længste strå.
Lokalopgøret mod Aabyhøj blev vundet 84-76.
- Jeg synes, at vi spiller en god første kamp på sæsonen. Aabyhøj får vist, at de er et bedre hold, end de var i sidste sæson, men det er vigtigt, at vi kan tage herfra med to point, sagde den 218 centimeter høje Bakken-spiller Chris Christoffersen efter opgøret til Århus Stiftstidende.