Av, av, av - fjerde Cimbria-nederlag på stribe
Basketballklubben Randers Cimbria havde ambitioner om medaljer i denne sæson. Indtil videre går det ikke godt.
12. okt 2009, kl. 09:35
Mere end 30 dage gammel
Kronjyderne skulle forsøge at få årets første sejr i Basketligaen, da de i weekenden fik besøg af Hørsholm fra Nordsjælland.
Kampen endte dog med en sikker sjællandsk sejr på hele 75-48.
Dermed ligger Randers Cimbria stadig nederst i tabellen og er helt uden point efter de første fire spillerunder.
Meget bedre gik det ikke for Århus-klubben Aabyhøj.
Århusianerne tabte på hjemmebane 78-98 til Næstved fra Sjælland, men er dog stadig placeret midt i tabellen med fire point for lige så mange kampe.