Autist fundet igen
Personalet fra en 46-årige autists institution fandt selv manden, der var forsvindet på Sølundfestivalen.
15. jun 2007, kl. 09:02
Mere end 30 dage gammel
En 46-årig autist er fundet igen, efter han i går forsvandt på Sølundfestivalen i Skanderborg.
Manden er ude af stand til at tage vare på sig selv, så derfor slog personalet fra hans institution alarm til politiet, som bad offentligheden om hjælp.
Personalet fandt dog rimeligt hurtigt selv den 46-årige autist, som er i god behold
Manden kommer fra Vodskov i Vendsyssel og deltager i Danmarks største festival for udviklingshæmmede, Sølundfestivalen i Skanderborg.