Autist forsvundet fra Sølundfestivalen
En 46-årig autist er forsvundet fra Sølundfestivalen i Skanderborg. Manden er ude af stand til at tage vare på sig selv.
14. jun 2007, kl. 22:37
Mere end 30 dage gammel
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde en 46-årig autist, der torsdag forsvandt fra Danmarks største festival for udviklingshæmmede, Sølundfestivalen i Skanderborg.
Den forsvundne mand hedder Brian Christensen og kommer fra Vodskov i Vendsyssel. Han befinder sig formentlig i eller omkring Skanderborg by, vurderer Sydøstjyllands Politi.
Da han forsvandt, var Brian Christensen iført hvid T-shirt og stump-bukser. Han er 165 centimeter høj, og er ikke i stand til at tale.
Politiet hører meget gerne fra folk, der kan have informationer i sagen.