Årskavalkade - 1. del
Her er 1. del af TV 2 | ØSTJYLLAND's årskavalkade
2014 er snart forbi og traditionen tro har TV 2 | ØSTJYLLAND produceret en årskavalkade, der giver et indblik i det år, der nu lakker mod enden.
Det har været et år med op og nedture indenfor politik, sport og meget andet.
Året bød blandt andet på en politisk bombe på Djursland, da tidligere byrådsmedlem i Syddjurs Kommune Jesper Mathiesen så stort på personlige stemmer og trak sig fra kommunal politik. Episoden skete efter de seneste to kommunalvalg, hvor socialdemokraten ved begge lejligheder blev udråbt til borgmester for så at miste titlen igen i de efterfølgende politiske forhandlinger.
Det blev også et år mod afgørende historier i sportsverdenen - ikke mindst i AGF.
Her var der ikke meget at juble over i 2014. 10 nederlag i træk betød først fyring af cheftræneren Peter Sørensen, herefter rykkede holdet i 1. division og til sidst blev sportschef Brian Steen Nielsen smidt på proten.
Inden for kulturområdet er der én særlig begivenhed, der har haft særlig stor bevågenhed i medierne i året, der snart er forbi - nemlig Kulturby 2017.
- Hvad er det egentlig 2017 går ud på. Det er der en hel by, der venter på, sagde kulturredaktør på Århus Stiftstidende Peter Nørskov i begyndelsen af året, og siden har TV 2 | ØSTJYLLAND bragt en række historier om manglende millioner, lederflugt fra projektet og meget andet.
Hør mere om disse historier og en væld af andre historier, der har defineret nyhedsåret 2014, i videoen øverst i artiklen.