ARoS høvler af på gæld
Det århusianske kunstmuseum regner med overskud på et par millioner kroner i år.
5. dec 2006, kl. 13:55
Mere end 30 dage gammel
ARoS Aarhus Kunstmuseum regner med at komme ud af 2006 med et driftsoverskud på et par millioner kroner, så det før så tabsgivende museum kan høvle noget af på sin 2,6 millioner kroner store gæld til kommunen, oplyser museumsdirektør Jens Erik Sørensen.
Særligt to af årets udstillinger af maleren Michael Kvium samt her sidst på året en vognpark af racerbiler - begge store publikumssucceser - har skæppet i kassen.
Efter en flytning for to år siden skylder kunstmuseet Århus Kommune 2,6 millioner kroner på grund af en turbulent start uden den store styr på store udgifter til udstillingerne. /ritzau/