ARoS årets museumssucces
Det nye kunstmuseum ARoS i Århus er blevet Danmarks fjerde mest populære museum.
31. mar 2005, kl. 13:02
Mere end 30 dage gammel
Det nyåbnede kunstmuseum ARoS i Århus gik direkte ind på museernes top ti i 2004.
Museet åbnede ellers først i april for et år siden, men tiltrak 342.000 besøgende på kun ni måneder og indtog dermed fjerdepladsen på besøgslisten, hvor Louisiana i Nordsjælland igen blev nummer et foran Nationalmuseet.
Til sammenligningen havde det gamle kunstmuseum i Århus kun 44.000 besøgende i 2003.