Arla taber mælk
Mejerigiganten Arla mistede 250 millioner kilo mælk i 2007 på grund af den øgede konkurrence og uro blandt leverandørerne.
2. jan 2008, kl. 22:54
Mere end 30 dage gammel
Efter et turbulent år med den hidtil største leverandørflugt kan mejerigiganten Arla nu gøre boet endeligt op.
Mens 187 danske og svenske andelshavere med tilsammen 300 millioner kilo mælk valgte at forlade Arla i 2007, så vendte 25 frafaldne eller nye mælkeleverandører tilbage, inden fristen udløb ved årsskiftet. De bragte tilsammen 50 millioner kilo mælk tilbage ind i Arla.
Trods et nettotab på 250 millioner kilo mælk er Arlas formand, Ove Møberg, overvejende tilfreds.
- Jeg kunne da godt have ønsket, at endnu flere var kommet tilbage. Men 50 millioner kilo er altså også en pæn slat mælk, siger mejeriformanden.