Arla lukker mejeri på Mols
Mejerigiganten Arla Foods lukker mejeri i Vrinners på det sydlige Djursland.
7. nov 2006, kl. 21:47
Mere end 30 dage gammel
Endnu et Arla-mejeri må lade livet, når afdelingen i Vrinners på Mols lukker til maj næste år.
Produktionen af flødeost flyttes til et mejerianlæg ved Fredericia, oplyser Arla Foods med hovedsæde i Viby ved Århus.
Lukningen af fabrikken på Mols berører 70 medarbejdere, hvoraf en del vil kunne tilbydes arbejde på Korsvej Mejeri ved Fredericia.
Anlægget her er en del af Tholstrup-koncernen, som Arla Foods for nylig overtog. /ritzau/