Arkæologer jubler over fund i Århus
Fund fra blandt andet vikingetiden nærmest vælter frem fra udgravning på Bispetorv i det centrale Århus. Arkæologer er begejstrede.
Faktisk har succesen for udgravningen på Bispetorv ved Århus Domkirke været så stor, at den overstiger alle forventninger.
Der er blevet gravet og søgt i de seneste tre måneder, og efterhånden som arkæologerne er kommet dybere ned i jorden, er fundene fra fortiden væltet frem.
Det er især efterladenskaber fra de vikinger, der grundlagde Århus, som har imponeret arkæologerne.
- Det er jo rigtigt, rigtigt spændende. Præcis det her sted, det er jo midt i den voldbefæstede vikingeby og midt i middelalderbyen. Så vi graver i byens hjerte, siger middelalderarkæolog Birka Bitsch fra Moesgaard Museum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Bispetorv i Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=bispetorv&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.196227,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=Bispetorv&t=h&ll=56.156294,10.209925&spn=0.00086,0.002747&z=18&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort