Århusiansk kuglestøder til OL
Kuglestøderen Joachim B. Olsen fra Aarhus 1900 er som første østjyde udtaget til OL i Athen.
Kuglestøderen Joachim B. Olsen er som den første østjyde klar til OL i Athen næste år. Danmarks Idræts-Forbund, DIF, har på et bestyrelsesmøde i dag udtaget den tunge århusianer, der dermed slipper for yderligere at skulle bevise, at han er god nok til at repræsentere Danmark.
I slutningen af august kvalificerede Joachim B. Olsen sig med et stød på 20,14 meter sig til finaelen ved VM i Paris, og stødet var samtidig så godt, at DIF ikke har de store spekulationer ved at udtage århusianeren til OL.
Med DIF's udtagelse blev Joachim B. Olsen desuden medlem af en lille ekslusiv klub af danske idrætsudøvere, der allerede har sikret sig en billet til Athen. DIF udtog i dag fire sportsfolk, blandt andre atleten Wilson Kipketer.
Joachim B. Olsen deltog også ved OL i Sydney for tre år siden.