Århus-studerende europamestre
To studerende fra Århus Købmandsskole kan nu kalde sig europamestre i iværksætteri. De vandt overlegent.
Det er muligt, at Danmark ikke er med til EM i fodbold i disse dage, men på andre fronter klarer vi os helt pænt.
Stig Bloch Milfeldt og Lars Vinther Pedersen kunne torsdag aften kalde sig europamestre i iværksætteri efter de vandt suverænt over unge virksomheder fra ti europæiske lande.
Stig Bloch Milfeldt (23 år) og Lars Vinther (26 år), der til daglig er studerende på Århus Købmandsskole, Erhvervsakademiet, vandt med deres virksomhed Mensa Heating. Mensa Heating har opfundet en særlig udendørs varmekilde, der kan monteres under cafe- og haveborde, og som er mere handy og miljøvenlig end de traditionelle gas-terrassevarmere.
- Vores produkt er ikke alene smart design, den udleder også mere end 52% mindre CO2 end tilsvarende produkter. Derudover er den ca. 90% billigere i drift, hvilket forbrugerne sikkert vil tage til sig med glæde, lyder det fra de to vindere i en pressemeddelelse.
Danmark vært for EM i iværksætteri næste år. Det finder sted i Bjerringbro.