Århus-skatere vil have ny hal
Skateboard- og rulleskøjteløbere i Århus danner ny forening. De håber at få en ny skatehal.
Skateboard- og rulleskøjteløbere i Århus har samlet kræfterne i en ny klub, og den har allerede sat sig et klart mål: De unge i Århus skal have endnu en skatehal.
Foreningen kalder sig ASS, Aarhus Skate Scene, og den vil arbejde for at få politikerne til at spytte kommunale kroner i en ny skatehal. Hvis det ikke lykkes, kræver de unge skatere som minimum, at forholdene i den nuværende hal nedenfor det nye Langelinie-byggeri bliver bedre. De vil blandt andet have mere varme i radiatorerne.
Skaterne i ASS skyder i øvrigt vintersæsonen i gang, når de fredag inviterer interessede indenfor i skatehallen. Her vil medlemmerne blandt andet give en smagsprøve på deres færdigheder.