Århus skal brandes
Østjyllands hovedstad skal gøres mere attraktiv overfor erhvervsliv, borgere og turister.
15. jun 2004, kl. 12:30
Mere end 30 dage gammel
I Randers har de gjort det - og nu følger Århus efter. Magistraten har sat 1,2 millioner kroner af til at videreudvikle på en kampagne for byens største kvaliteter, fortæller DR Østjylland. Ifølge det kommunikationsbureau, der har undersøgt sagen for kommunen, er det viden, puls og rødder. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår borgerne kan se og mærke effekten af brandingprojektet. I Randers førte et lignende projekt til, at byen fik et nyt logo, det røde R med forskellige vartegn for Randers tegnet ind.