Århus Havn sikrer sig mod terror

Århus Havn har som den første i Danmark fået godkendt sit samlede terrorberedskab.

Århus Havn er godt rustet, hvis terrorister skulle udse sig havnen som mål for deres angreb.

Sikkert er det i hvert fald, at havnen som den første i Danmark har fået godkendt sit samlede terrorberedskab af Kystdirektoratet og den Internationale Maritime Organisation.

Havnechef Bjarne Mathiesen forklarer til TV 2 / ØSTJYLLAND, at Århus Havn er har været tvunget til at forbedre sikkerheden som en direkte konsekvens af terrorangrebene i USA den 11. september 2001. De store krav skyldes, at havnen har en betydelig international trafik.

Havnens terrorberedskab består blandt andet i, at der er blevet sat nye hegn og overvågningskameraer op.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Århus Havn i nyhederne i MiddagsMagasinet klokken 12.