Århus GF fik ventet sejr

Bundholdet Mors/Thy var ikke den store udfordring for Århus GF, som holder fast i topplacering.

Der var ikke megen slinger i valsen, da Århus GF onsdag aften tog imod bundholdet Mors/Thy i mændendes bedste håndboldrække.

Efter en pauseføring på 19-8 spadserede århusianerne en sikker sejr hjem på 38-25.

Topscorer blev Jacob Halle med ti kasser.

Århus GF ligger efter aftenens runde på fjerdepladsen - tre point efter topholdet FCK Håndbold.