Århus GF ét mål fra kvartfinalen
Århus GF besejrede på hjemmebane spanske Arrate med 25-20 i EHF Cuppen i håndbold. Men desværre for århusianerne var det ikke nok.
23. feb 2009, kl. 08:15
Mere end 30 dage gammel
Ét sølle mål manglede Århus GF at score i lørdagens hjemmebanekamp mod spanske Arrate, hvis klubben skulle være avanceret til kvartfinalerne i EHF Cuppen i håndbold.
Århusianerne vandt med 25-20, men det var lige akkurat ikke nok, da holdet i sidste weekend tabte med 21-27 på udebane, og dermed må den kriseramte danske klub vinke farvel til den europæiske turnering, før det for alvor bliver sjovt.