Århus-firma Danmarks bedste

Software-virksomheden Systematic er netop blevet kåret som Entrepreneur Of The Year 2003.

- Det er en fantastisk stor anerkendelse af det arbejde vi går og gør, fortalte administrerende direktør Michael Holm, da TV 2 / ØSTJYLLAND fangede prisvinderen her til morgen.

Michael Holm er direktør i Århus-virksomheden Systematic Software, som for et par uger siden - for andet år i træk - blev kåret som regionalvinder i Entrepreneur Of The Year 2003.

Det er en konkurrence, hvor det er parametre som vækst på højt niveau, at sætte kunden i fokus samt at have modet til at gå imod strømmen der tæller.

Og i aftes blev virksomheden så kåret i den landsdækkende konkurrence, og Systematic kan med rette kalde sig danmarksmester i vækst.

- Kåringen betyder meget for os. Især i udlandet er sådan en "rating" som den her bemærkelsesværdig. I USA, hvor man ikke har åbne regnskaber som herhjemme, da er titler som denne noget der tæller, påpeger Michael Holm, som er chef for 360 engagerede medarbejdere.

Systematic udvikler software til forsvaret og sundhedsområdet. Eksempelvis står Århus-firmaet bag de elektroniske patientjournaler, som lige nu er ved at blive taget i brug på blandt andet Skejby Sygehus.

Lone Bøgely

Politikere skal drøfte ambulance-krav: Kræftpatient frygter længere ventetid

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

B1EEFBE9-EDFD-4175-A186-7881418D8ABC

play Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus