Århus-dansere hentede titel

Efter kun ni måneder som professionelle dansere er århusianerne smuttet op på tredjepladsen på verdensranglisten.

Kristina Juel Stokkebroe og gemalen Peter Stokkebroe dansede sig fornemt til den første sejr som professionelle latin-dansere ved Malaysia Open.

Konkurrencen er en af i alt otte turneringer på den asiatiske danse-turné, de to århusianere er i gang med netop nu, skriver JP Århus.