Århus-bokser på vej til Las Vegas
Den professionelle bokser Fawaz Nasir har fået mulighed for at skyde genvej til en titelkamp i USA.
13. mar 2008, kl. 16:47
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske bokser Fawaz Nasir er kommet med i den internationale turnering KO World Series, og vinder han den venter en titelkamp i et af de store bokseforbund.
Det er bokserens manager, som har trukket i trådene, så Nasir nu får den unikke mulighed.
Vejen til drømmekampen i Las Vegas er banet, hvis Fawaz Nasir vinder tre kampe i KO World Series.
- Det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse, hvis jeg kommer så langt. Og det gør jeg. Jeg tror på mig selv, siger Fawaz Nasir.