Årets Østjyde: Finalisterne er fundet
Finalisterne til årets finaleshow er nu fundet. Du kan være med til at afgøre, hvem der skal have den ærefulde titel.
10. dec 2009, kl. 11:18
Mere end 30 dage gammel
I løbet af de seneste uger har TV 2 | ØSTJYLLAND's seere kommet med hundredvis af forslag til, hvem der skal være Årets Østjyde 2009.
Blandt de indsendte forslag har dommertrioen bestående af eks-politikeren Louise Gade, racerkøreren Casper Elgaard og entertaineren Carsten Knudsen nu udvalgt de seks kandidater, der går videre til finalen søndag den 20. december i Turbinehallen i Århus.
Her bliver den endelige vinder fundet efter en sms-afstemning blandt TV 2 | ØSTJYLLAND's seere.
Finalisterne er:
Hans Gravsholt, Herskind
Gert Jensen, Odder
Leif Norup Larsen, Skanderborg
Else Holmgrün
Maibritt Lassen Holm
Unge4Unge i Gellerupparken