To anholdt for voldtægt
Østjyllands Politi har anholdt to mænd for voldtægten af en 15-årig pige under Randers Ugen.
Mandag formiddag klokken 10.45 anholdt Østjyllands Politi den ene af de to formodede gerningsmænd, en 22-årig mand. Den anden, en 26-årig mand, blev anholdt klokken 12.10.
Den 15-årige pige har foklaret, at hun omkring klokken 23 fredag aften faldt i snak med et par unge mænd siddende i en bil. Uvist hvorfor satte pigen sig ind til mændene i bilen, der forlod stedet.
Én af mændene i bilen begik herefter voldtægt mod pigen, der en halv times tid senere blev sat af på Østervold i Randers.
- Som sagen står nu, så er det kun den ene af mændene, som står bag selve voldtægten, men den anden mand var jo til stede, så ham er vi også hentet, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen til Ritzau.
Politiet er stadig ved at efterforske sagen og ønsker derfor ikke at frigive flere oplysninger.