Anholdt for vold mod betjente
Modsætter sig anholdelse efter formodning om spritkørsel.
14. jan 2006, kl. 11:07
Mere end 30 dage gammel
To unge mænd på 18 og 20 år fra lokalområdet påkører et elskab. Sandsynligvis spirituskørsel. Påkørslen resulterer i, at det meste af Hørning bliver mørkelagt. De to unge mænd modsætter sig anholdelse og deler flere knytnæveslag ud til de to betjente. Århus Politi sender forstærkning til Hørning - i alt fem mand - en patruljevogn med tre mand og en hundepatrulje. En af betjentene fra Skanderborg er efterfølgende en tur på skadestuen for at få behandling for de tildelte slag. I hvert fald den ene af de to unge mænd bliver omkring middag fremstillet i grundlovsforhør.