Anholdt for trusler mod dørmand
33-årig anholdt efter han i Skolegade i Århus havde fremsat trusler med en sigende håndbevægelse.
1. mar 2007, kl. 11:27
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig mand, som politiet betegner som en af sine gamle kendinge, blev kl. 01.50 i nat anholdt for trusler på livet i Skolegade i det centrale Århus.
Betjentene blev tilkaldt, da den 33-årige truede en 29-årig mand, der er ansat som dørmand i en restaurant i Skolegade.
Den 33-årige havde med en meget sigende bevægelse ført en finger hen over sin hals og sagde "vi ses" til ofret.
Den 33-årige vil senere på dagen blive krævet fængslet i et grundlovsforhør.