En maskeret røver slap lørdag aften af sted med kassen fra kiosken på Bredgade i Malling syd for Århus.
Manden truede ekspedienten med en kniv, og han forsvandt sammen med chaufføren i en bil, der holdt og ventede udenfor.
Søndag aften anholdt Østjylland Politi så to 30-årige personer, en kvinde og en mand.
Politiet kender de to i forvejen, og de fremstilles i grundlovsforhør i løbet af dagen, sigtet for røveri.
Anholdelserne skete blandt andet på baggrund af vidneforklaringer, oplyser politiet i Århus.