Anfører forlader Silkeborg IF
Silkeborg IF's erfarne anfører, Thomas Poulsen, forlader klubben til fordel for Viborg FF.
Fodboldspilleren Thomas Poulsen skifter efter 255 kampe og 16 scoringer for Silkeborg med øjeblikkelig virkning til sin tidligere klub Viborg FF.
Efter godt ni år i Silkeborg skrev den 34-årige anfører umiddelbart inden transfervinduets lukning sent torsdag aften under på kontrakten.
Viborg ønskede et øjeblikkeligt skifte for den offensive midtbanespiller, og derfor har Silkeborg modtaget en transfersum.
- Der åbnede sig en mulighed for i sidste øjeblik at kunne hente Thomas i Silkeborg. Og den mulighed kunne vi ikke lade passere. Vi kender ham som en professionel og ærgerrig spiller, som med sine personlige og spillemæssige egenskaber kan gå ind og løfte holdet med det samme, forklarer Viborg-direktøren Morten Jensen.
I Viborgs grønne trøje kommer Poulsen blandt andet til at spille sammen med sin lillebror, Christopher Poulsen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Islænding" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15203">Islænding til Silkeborg IF (1/9-06) Silkeborg" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15204">Silkeborg ude af pokalturneringen (1/9-06)