Politikerne i Århus Amts miljø- og trafikudvalg besluttede sig på gårsdagens møde for, at man alligevel ikke vil slukke for gadebelysningen på udvalgte steder i amtet.
- Vi fandt frem til, at besparelsen på 300.000 kroner ikke stod i forhold til de mulige konsekvenser for trafiksikkerheden, fortæller Erik Poulsen (V), der er formand for udvalget.
Planen var at slukke for strømmen til lygterne fra midnat og seks timer frem, og det fik mange borgere til at føle sig utrygge.