Amputeret angreb
AGF stadig hårdt ramt af skader i angrebet
Det bliver et noget amputeret AGF-angreb, der skal stå over for FC Nordsjælland til lørdagens premiere i Superligaen
Problemer i form af skader i angrebet er stadig omfattende.
Førsteangriberen Peter Graulund er på vej tilbage, efter han blev ramt af en overrevet akillessene i en pokalkamp i oktober.
Men læger hos AGF vurderer, at der formentlig vil gå mindst en måneds tid endnu, før de lader ham komme på banen igen. Stod det til angriberen selv, stod han klar til kamp til premieren på lørdag.
AGF's andens store angriber Søren Larsen døjer også med en skade. Han har selv meldt ud, at han ikke bliver klar til premieren, fordi han ikke vil risikere, at skaden i baglåret forværres.
Afløsere heller ikke klar
To andre herrer, der kunne løse problemerne i det svækkede angreb, står heller ikke klar til at kæmpe for AGF på lørdag.
Den 31-årige nordmand Morten Moldskred, der er købt ind som Graulunds afløser, men blev nemlig ankelskadet hurtigt efter ankomsten i januar og har siddet ude i de seneste uger.
Det offensive midtbanetalent georgieren David Devdariani har udsigt til en længere pause