AGF må undvære angriber
AGF-angriberen Christer George er ude i op til fire uger på grund af en brækket hånd.
11. apr 2006, kl. 14:56
Mere end 30 dage gammel
AGF må undvære angriberen Christer George i op til fire uger med en brækket hånd.
Nordmanden fik mandag konstateret et brud på højrehånden, som han fik i klemme i en nærkamp under søndagens opgør mod FC Nordsjælland.
Også en anden angriber, Jesper Jørgensen, blev skadet i Farum. Han pådrog sig en blodansamling i det ene knæ og kan formentlig ikke spille i torsdagens kamp mod Brøndby.
- Nu har vi vist snart opbrugt vores kvote af uheld, siger AGF-træner Ove Pedersen til Jyllands-Posten. /ritzau/