AGF forlænger kontrakt
AGF forlænger kontrakten med den 20-årige forsvarsspiller Anders Kure.
12. apr 2006, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
SAS Liga-klubben AGF har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Anders Kure. Den nye aftale løber i fire år.
- Jeg er meget glad for, at aftalen med Anders er på plads. Anders har en fantastisk indstilling og er en spiller, der vil ofre sig 100 procent for klubben. Jeg er sikker på, at han under Ove Pedersens kyndige ledelse vil udvikle sig til en forsvarsspiller af høj klasse, udtaler sportschef Brian Steen Nielsen.
Den 20-årige Anders Kure er noteret for 36 kampe for AGF siden debuten i 2003. /ritzau/