Afstemning om motorvej droppet
Et flertal i byrådet i Silkeborg afviser folkeafstemning om linieføring af kommende motorvej.
Silkeborgenserne får ikke lov til at give deres mening til kende om linjeføringen af et omstridt stykke motorvej, som et flertal i Folketinget vil have til at gå tæt på byen.
Mandag aften afviste et stort flertal i byrådet i Silkeborg, at lade borgerne høre ved en folkeafstemning om sagen - kun forslagsstilleren, Erik Lund fra Dansk Folkeparti, stemte for.
I Folketinget støtter både De Radikale og SF regeringens planer om at lade de 12 kilometer motorvej fra Funder til Låsby følge den såkaldte Kombilinje, der altså går meget tæt på Silkeborg by. Regeringen skiftede i efteråret standpunkt i sagen og gik fra en linjeføring gennem Gudenådalen til Kombilinjen. /ritzau/