Afslører designtyveri

Tre mænd sigtet for tyveri og hæleri

Efter længere tids efterforskning bliver tre mænd på 27, 33 og 35 år fredag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus.

De er alle tre sigtet for at stå bag tyveri og hæleri af designudstyr såsom møbler og lamper.

- Mændene mistænkes for at stå bag en række af indbrud begået de seneste otte måneder, og i forbindelse med ransagninger vi foretog torsdag, fandt vi flere designermøbler til en værdi af flere 100.000 kroner, fortæller Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Dagens grundlovsforhør bliver afholdt for lukkede døre, og derfor kan Mogens Brøndum ikke komme med yderligere oplysninger om sagen.